Jernbanearkæologi – hvordan gør vi !

Hvordan planlægger man en fotoregistrering, i dette tilfælde en registrering af den forsvundne Langelandsbane.

Fotoregistrering / dokumentation – jernbanearkæologi.

revideret d. 22 maj 2013 ( revideret tekst fremstår i kursiv/fremhævet

Igennem mange år har jeg fotograferet, en interesse der i lighed med mine andre hobbyer ofte er blevet ”sammenblandet” idet eksempelvis historiske steder, kirker, jernbaner og bygninger er selvfølgelige emner at fotograferer.

I 2008 gik jeg aktivt ind i bevaring af et stykke kulturarv på Sydfyn, nemlig jernbanestrækningen mellem Faaborg og Ringe, en strækning der delvist trafikeres af veteranjernbane foreningen SFvJ.

De kører mellem Faaborg og Korinth, medens den resterende strækning af Skov & naturstyrelsen ønskes fjernet for at etablerer en natursti – nu er der mange som gerne vil ud i naturen og opleve men en jernbanestrækning er nærmest lige ud, uden store stigninger og slet ikke tæt i pagt med naturen.

I den forbindelse mødte jeg Steen Nielsen – den anden part i dette team – vi kan hver især mange ting – sammen er vi i stand til at grave selv de mest skjulte spor op – finde spor i terrænnet.

Vi forsøger at argumenterer men uden det store held, idet folk i skov & naturstyrelsen mener at man sagtens kan bevare oplevelsen af en jernbane strækning og at det selvklart om 40 år vil stå lysende klart hvad der engang var her. Vi satte os derfor for at modbevise dette, udvalgte en jernbane der blev nedlagt og fjernet i 1962, i dag står der stationsbygningerne og ja resten havde vi ikke noget klart og tydeligt billede af, så vi besluttede at foretage en komplet registrering af dette.

Vi er 2 personer Steen Nielsen og Henrik J. Eriksen, der foretager planlægningen, ”markarbejdet” og samling af informationerne, vi arbejder i dag på, at udvikle og forbedre denne blog med den samlede dokumentation og hele historien.

For at I kan få et billede af dette arbejde har jeg skrevet denne artikel.

Planlægningsfasen:

Da vi på forhånd havde læst det tilgængelige skrevne materiale omkring Langelandsbanen, været rundt på internettet og i kontakt med forskellige folk der havde kendskab til det aktuelle emne; Langelandsbanen, samlede vi luftfoto og kortmateriale sammen. Vi vurderede hvilket udstyr vi skulle have med i marken og hvordan vi ville anvende det samlede materiale.

Kortmaterialet fik vi via Kort og matrikelstyrelsens hjemmeside, hvor man kan hente kort der viser før og nu situationen, disse kort blev printet ud og samlet i rækkefølge.

Luftfoto er selvklart en bekostelig affære, men Google earth er gratis og ganske fortrinligt til dette, idet man kan zoome ind og ud, flytte sig hen over landskabet og det sammenholdt med kortbilagene åbnede vore øjne for hvilke spor der fandtes efter den nu forsvundne Langelandsbane.

Nu var der således styr på dokumentationen før vi skulle i marken, men udstyret skulle så lige vurderes.

Efterfølgende har vi så erfaret at med selv den bedste planlægning, de bedste informationer og efterhånden flere års erfaring i jernbanearkæologi er der ting vi ikke ser eller får registreret. Vi har eksempelvis været en ny tur på Langelandsbanen for at registrere de ting vi havde overset.

Vort udstyr:

Jeg er den fotograferende del af teamet, basisudstyret består af et Sony alpha 200, med et stk. 18 – 70 mm zoom optik, 1 stk. 70 – 300 mm optik, en Sony GPS-CS1KASP  tracker med tilhørende software og selvfølgeligt et stativ. Derudover medbragte vi et bærbar computer med tilhørende mobilt modem, dette medførte at vi kunne revurderer de udskrifter vi havde medbragt. Derudover havde vi kort, de bøger vi havde om Langelandsbanen med.

Endeligt medbragte vi visitkort med vore navne således at vi kunne efterlade kontaktadresser til dem vi forventede at møde.

Arbejdet i marken:

Vi afsatte en hel dag til dette arbejde, og startede tidligt en lørdag morgen i Rudkøbing.

Turen gik derefter ud på Langeland – og første stop var på en mark hvor vore luftfoto viste at man kunne komme ind på den gamle trace, på vejen gik turen ind på en større gård, vi forespurgte om tilladelse til at køre ud for at fotograferer, meget imødekommende folk tillod dette.

Videre gennem landskabet gentog vi sporing af strækningen hvilket viste sig mere vanskeligt end vi havde forestillet os, på Google kunne vi ”sagtens” følge den gamle trace fra ”luften” men når man så kom ned på jorden og nærmest anskuede tingene vandret blev det langt mere komplekst. Vi måtte flytte os og enkelte steder fortabte sporet sig ude i landskabet. Flere gange opgav vi umiddelbart og drog videre – vi ville så se på sagen når vi kørte retur eller om nødvendigt ville vi tage en tur mere. Det viste sig, at vi flere gange på tilbagevejen så tingene fra en helt anden vinkel og derfor fik øje på de elementer vi ikke før havde set. Man skal faktisk ved vi nu gennemkøre turen flere gange både frem og tilbage for at at ”samle” alle tilgængelige spor.

På de gamle stationer ventede der os mange positive oplevelser, samtlige stationer er eksisterende, nogle i privateje som boliger, nogle anvendes som kontorer og enkelte er kommunale bygninger såsom kommunekontor. På de fleste stationer fandt vi folk hjemme og vi blev modtaget med åbne arme, fik lov til at fotograferer og blev vist rundt. På flere stationer boede folk der var jernbane entusiaster og derfor havde bevaret tingene med stor respekt for bygningernes oprindelige anvendelse. På en enkelt station var det folk der havde overtaget bygningen den dag jernbanen blev nedlagt, her fandtes alt, perron kanter, fliserne på perronen med mere, det eneste der var fjernet var sporerne og ballasten. På en enkelt station blev vi dog modtaget med vrede, beboeren mente ikke vi skulle fotograferer hendes bygning og vreden imod ikke kun os, men alle dem der kom og tog billeder af huset kom ud i ord der ikke tåler gengivelse.

Sydpå lykkedes det for os at finde Danmarks eneste tilbageværende venteskur fra et holdested.

I alt kunne vi konstaterer at 40 km forsvunden jernbane ikke kun efterlader spor ude i terrænet men og at sporerne forsvinder over tid. En jernbanearkæologisk tur som denne var en overraskende positiv og fantastisk oplevelse, positive møde med lokale, smukke landskaber og bevarede bygninger var dagens resultat da vi efter 12 timer igen stod tilbage i Rudkøbing.

Opsamlingen af de manglende elementer tog det meste af en halv dag, endnu engang kom vi i kontakt med lokale der kunne fortælle os om både autoriserede køreplan holdesteder men også om et lokalt holdested hvor man samlede lokale op.  Desuden fik vi informationer om hvor den eneste vejoverføring på en bro var den havde vi ikke set før..

Rapportering:

Vores første ønske var at lave et samlet billede af Langelandsbanen – således at vi kunne udtrække eksempler på hvad der forsvinder over tid når man fjernet et stykke kulturarv. Vi samlede hele materialet og lagde de 300 billeder ind, parrede vores GPS-tracking med kortet og lavede de noter der var nødvendige for at dokumenterer vores oplevelser.

Vi brugte dele af dette i vores arbejde med bevaringen af strækningen Faaborg – Korinth – Ringe i sin fulde længde.

Vores billedmateriale omfatter både bygninger, bygningsdetaljer, landskabsbilleder og nærbilleder af forskellige spor ude i terrænet. Vores foto viste tydeligt, at der er en uudtømmelig kilde med fantastiske detaljer og muligheder for gode motiver, vi er flere gange vendt tilbage til stederne for at tage flere billeder, med mange positive oplevelser som vi ikke ville være foruden.

Materialet vil vi når tiden haves, samle og lægge op på en blog-site med samtlige billeder og den samlede beskrivelse af vores jernbanearkæologiske registrering, måske vil vi udgive materialet i hæfteform.

Vi har lavet et diashow med den første registrering, nu vil vi snarest få denne redigeret i relation til billedmaterialet og samtidigt få tekstet dette.

 

Konklusion:

Vi har høstet en viden om hvad der skal til for at foretage en fotoregistrering af i dette tilfælde en forsvunden jernbanestrækning, men den viden vi har fået kan andre selvfølgeligt bruge til andre former for foto ture. Det kunne eksempelvis være særlige elementer i bybilleder, døre, porte, facadeudsmykning m.v. eller kirker, fyrtårne, havne, blomster, træer og dyr af enhver slags. Der er intet man ikke kan fotograferer.

Men man skal erindre flere ting; når man er ude i det offentlige rum er der tilnærmelsesvis frit spil med kameraet, bevæger man sig ind over folks private ejendomme er det straks noget anderledes, her skal man have tilladelse til at færdes og selvfølgeligt også til at fotograferer.

Ligeledes gælder det omkring foto med folk, hvis man færdes i det offentlige rum er det tilladt at tage billeder af stort set alle personer og genstande, men nærbilleder og stødende foto skal man nøje overveje brugen af idet man her kan komme udenfor de tilladte grænser., er du i tvivl så lad være.

Uanset hvad man end beslutter så vil vi anbefale at der arbejdes med høj moral og respekterer et nej uanset hvor meget man mener at man ”gerne” må fotograferer på det givne sted. Henvender folk sig til jer så giv jer tid, forklar hvad i laver og vores erfaring er at hvis man har et visitkort man kan efterlade så kommer man meget langt.

Vi kan på det kraftigste opfordre til at I tager ud med kameraerne, laver serier af bestemte emner og deler dem med andre, ingen emner er umulige – ønsker jer godt fotolyst derude.

I gennem tiden har vi haft flere der spurgte om de ikke måtte deltage – vi er altid åbne for den slasg, men det viser sig ofte at de ikke finder samme glæde ved at spore forsvundne baner som os.

Med venlig hilsen

Steen Nielsen

&

Henrik J. Eriksen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: